Projektbeskrivelse

Indhold:

baggrundsbeskrivelse
formålsbeskrivelse
iværksættelse af aktiviteter
organisering af interventionsstudiet
hypoteser
evaluering
samarbejdspartnere
varighed

Beskrivelse af interventionsstudiet/-aktiviteterne:

I nærværende studie undersøges, hvorvidt man ved at supplere tastatur og mus med talegenkendelse kan ændre på muskelaktiveringen i arm- og skulderregionen således at der bliver en øget variation i brugen af musklerne. Dermed mindskes risikoen for helbreds- og kvalifikationsmæssig udstødning fra arbejdsmarkedet.

Projektet gennemføres som et interventionsstudie for fire virksomheder.

Baggrundsbeskrivelse:

I visse arbejdsfunktioner er der perioder med længere tids uafbrudt brug af mus og tastatur, som det er vanskeligt at omorganisere. Der er her en risiko for udvikling af belastningsskader, idet muskulaturen belastes ensidigt.

Ved hjælp at talegenkendelse er det i dag muligt at styre PC'en fuldstændigt uden brug af andre indtastningsredskaber. Programmerne kan transskribere tale til tekst med en hastighed, der er tre gange hastigheden ved anvendelsen af traditionelt tastatur (Dragon, 1999). Ydermere indeholder programmerne et makro programmeringssprog, der forholdsvis simpelt gør det muligt at forenkle en serier af ensartede indtastningsopgaver i en dansk talekommando. PC-software til talegenkendelse er fuldt udviklet på sprogene: Engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Endvidere findes en begrænset udgave på svensk. Det ventes, at det tidligst om 2 år vil være muligt at anvende et dansk baseret talegenkendelsesprogram, hvilket skyldes at det ventes at tage ca. 20 mandeår at udvikle et sådant, og det er uvist om udviklingen af en dansk version skal finansieres privat eller offentligt (forskningsministeriet, pers. komm., 1998).

Så vidt det er ansøgerne bag dette projekt bekendt, er der endnu ikke gennemført studier, der søger at dokumentere talegenkendelses effekt på arbejdssituationer hvor museskader normalt er hyppigt forekommende.

Formålsbeskrivelse:

Formålet med studiet er at undersøge om indførelse af talegenkendelse vil ændre belastningerne på arme og skuldre, skabe øget variation i muskelaktiveringen og medføre flere korte pauser i muskelaktiviteten, når stemmen kan benyttes som et supplerende interface til computeren.

Et andet formål består i at undersøge, om det avancerede taleinterface-makro-udviklingssprog kan rationalisere delelementer af den enkeltes arbejdsopgaver, med det formål at nedsætte mængden af ensidigt gentagne arbejdsopgaver.

På denne baggrund kan studiet samtidigt give en indikation af behovet for at få udviklet en dansk version af talegenkendelsesprogrammerne.

Iværksættelse af aktiviteter:

Fase 1: Nedsættelse af ekstern følgegruppe, præsentation i virksomhedernes ledelse og samarbejdsudvalg, udvælgelse af følgegruppe i virksomheder, udvælgelse af interventionsgruppe i enkelte virksomhed, afdækning af involverede personers nusituation gennem kortlægning af arbejdsopgaver og arbejdsorganisation (inklusiv kontrolgruppe) samt vurdering af stemmebrug, og måling af muskelaktivitet. Installation og kurser for deltagerne i brug af talegenkendelsesprogrammerne, samt kropsholdning og stemmebrug. Opfølgning og afdækning af behov for specielle makroer samt udvikling af disse. Kursus bl.a. med makroforståelse og udvikling.

Fase 2: Brugsfase med løbende support. midtvejsopfølgning, afsluttende evaluering af arbejdsopgaver og arbejdsorganisation (inklusiv referencegruppe) samt vurdering af stemmebrug, talegenkendelse og måling af muskelaktivitet. Samlet rapportering.

Organisering af interventionsstudiet:

Projektet koordineres af SPOK Aps. De to involverede institutter TI og AMI samt Bispebjerg Hospital varetager selvstændige opgaver med reference til SPOK Aps.

Studiet forelægges i samarbejdsudvalg. Der nedsættes følgegruppe med deltagelse af arbejdstagere, ledelse samt arbejdsledere.

Der nedsættes ekstern følgegruppe, der dels fungerer som inspirationsgruppe og dels som sikkerhed for hurtig implementering af studiets resultater.

Hypoteser:

Der anvendes følgende indikatorer for interventionens effekt:

• at den statiske belastning i underarm og skuldre bliver nedsat og/eller muskelbelastningen bliver mere varieret og/eller flere mikropauser i muskelbelastningen (se bilag)
• at der er sket en ændret fordeling i anvendelsen af mus/tastatur/makroer som følge af anvendelse af talegenkendelse på en sådan måde, at der sker en aflastning af de arbejdssituationer, der vides at være belastende,
• at der er sket en nedsættelse af musearbejdet
• at der er ikke er introduceret nye påvirkninger, der belaster arbejdssituationen

Sammenligning af svar fra spørgeskemaer, måling af muskelbelastning og arbejdspladsvurdering ved start/slut. Kvalitative interviews ved afslutning.
 
Evalueringen foretages af:

Talegenkendelse: SPOK Aps ved Ole Sørensen (SPOK System)

Stemmebrug og belastning: Overlæge Svend Prytz, Foniatrisk afsnit, Bispebjerg Hospital

Arbejdspladsvurdering: Teknologisk Institut, Arbejdsliv ved Gitte Holm

Belastningsmønster: Arbejdsmiljøinstituttet ved Bjarne Laursen og Bente Rona Jensen

Ansvarlig for interventionsstudiet:

SPOK Aps
Blegdamsvej 4, 1.tv.
2200 København N

Samarbejdspartnere:

Projektledelse: SPOK Aps ved H. C. Sørensen (EMU)
Talegenkendelse: SPOK Aps ved Ole Sørensen (SPOK System)
Stemmebrug og belastning: Overlæge Svend Prytz, Bispebjerg Hospital
Arbejdspladsvurdering: Teknologisk Institut, Arbejdsliv ved Gitte Holm
Belastningsmønster: Arbejdsmiljøinstituttet ved Bjarne Laursen og Bente Rona Jensen

Interventionsstudiets/-aktiviteternes varighed

1. februar 2000 Til 15. oktober 2001